Kære alle.
Så er rammerne for det spændende kandidatmøde fastlagt.
Som nævnt tidligere kommer det til at foregå på Kulturellen i Herning, som ligger på Nørregade 7. For at finde vej dertil har den lokalkendte Mette Hansen lavet en kort rejsebeskrivelse:
Det er i virkeligheden meget simpelt :)
Vi starter ved togstationen. Følg gangbroen hele vejen. Nu ender du ved bybusterminalen. På din venstre hånd kan du muligvis se, hvad der på kortet er en rød plet. Det er biografen. Der skal du ikke ind. Til gengæld skal du ligeud og op til en stor parkeringsplads, der ligger bag ved Aktiv Super. Ved siden af Aktiv Super er der en kort, overdækket sluse med et mærkeligt navn. På kortet er det den lysegrønne vej. Her går du igennem. Nu står du på gågaden. Kig til højre og venstre, mærk livet og den særligt aktive vestjyske forbrugermentalitet. Hvis du er sulten men gik forbi pizzeriaet tidligere på vejen, ligger der en pølsemand på din venstre hånd, midt på gaden foran arresten. Han er socialdemokrat, så der kan du roligt købe et par røde pølser. Hvis du har madpakke med hjemmefra, så drop turen forbi pølsemanden og fortsæt i stedet ligeud. På din venstre hånd har du først en lille græsplæne, som DSU HIB bruger om sommeren til ”vælt regeringen, vind en øl”-kampagner, og få sekunder senere politistationen. På højre hånd ligger Fakta og en sportsbar. Du går i venstre side af vejen, på fortovet. Ved fortovet fortsætter du ligeud og bum, så står du foran Kulturellen (som på kortet hedder en ”Ungdomsskole”). Hvis ikke du har mødt en lokal DSU’er på din vej, skal vi nok sørge for et skilt. Ellers ring til Louise Henneberg på telefon 20652108 – så kommer hun fluks ud og henter dig.
Når så alle er ankommet klokken 18:00 begynder vi på mødet.
Program
Kl. 18:00 Velkomst v. Louise Henneberg
Præsentation af ordstyrer Mette Hansen.
Kl. 18:10 Paneldebat mellem forbundssekretærkandidaterne
Hver forbundssekretærkandidat får indledende ti minutter hver til præsentation af program. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål fra salen, som forbundssekretærkandidaterne hver får to minutter pr. spørgsmål til at svare på. Efter to spørge- og svarrunder får kandidaterne hver tre minutter til afslutning.
Kl. 19:30 Præsentation af og spørgsmål til forbundsformandskandidat
Efter en pause får hver forbundsformandskandidat ti minutter til præsentation af program. Derefter vil der ligeledes blive mulighed for at stille spørgsmål, hvorefter der svares og afsluttes på samme tid.
Kl. 20:00 Præsentation af forbundsstyrelseskandidater
Nu får alle kandidater til forbundsstyrelsen tre minutter hver til at komme med deres visioner for organisationen.
Kl. 20:30 Cafédebat med alle kandidater og tilhørere
Umiddelbart herefter er der cafédebat, hvor kandidaterne sidder sammen i hold ved forskellige borde, som de øvrige deltagere har mulighed for at gå til og fra og stille kritiske spørgsmål til de, der er på valg.
Under det hele vil det selvfølgelig være muligt at købe øl og vand af DSU HIB.
Mht. til rejserefusion bliver det som nævnt tidligere sådan at DSU landsforbundet betaler halvdelen. Resten må i selv finde ud af om medlemmerne eller afdelingerne skal give. Rent praktisk kommer det til at foregå således at man selv lægger ud i første omgang og så samler vi alle informationer omkring pengebeløb og bankkontoer på selve aftenen, som herefter bliver sendt til forbundet, der så betaler jer pengene tilbage.
Med håb om en god debat og et stort fremmøde,
Mvh.
Louise Lund Henneberg, Formand DSU HIB
Kontakt: +45 20652108 eller louisehenneberg@hotmail.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar